Nu har jeg i alt fald 2 læsere ! Så her får i det !!
Kapitel 1 ”Darling?”
Jeg kiggede på alle kasserne. Hvordan skulle vi nogensinde få pakket dem alle sammen ud? Jeg kunne mærke to arme omkring mig. Jeg smilede og lagde hovedet tilbage. Han kyssede mig på halsen.
”This is our place now,” sagde han glad. Jeg smilede.
“All ours..”
Jeg så rundt I den store lejlighed. 100 kvadratmeter, kun til os! Jeg kunne slet ikke fatte det. Og så penthouse! Dog var det ikke den lejlighed jeg altid havde drømt om, men der var noget specielt over det når det var med ham. Den store lædersofa og glassofabordet var placeret perfekt. Han var godt i gang med at hænge det store maleri som han kaldte ”kunst”, men som jeg synes var det grimmeste i verden! Hvordan kan 10 røde streger og 40 krusseduller i blå og grøn være verdens ende? Han sagde jeg bare ikke kunne se hvor smukt det var. Og det havde han jo egentlig ret i? Men jeg var jo så heldig at have fået mit helt eget kontor. Der kunne heldigvis hænge mit store Poul Pava billede og mine vintage plakater. Et sted hvor jeg ville kunne føle mig ordenligt hjemme. Jeg sukkede og gik ind i soveværelset. Flyttemændene var stadig i gang med at sætte sengen sammen. Jeg så rundt. Det var egentlig meget meget stort. Døren ind til mine drømme var på væggen overfor.
Mit walk-in closet.
Jeg havde drømt om det siden jeg var 12! Og der var det. I min nye lejlighed.
Jeg tændte en smøg. Man følte sig ret sofistikeret når man stod der i en penthouse lejlighed med en smøg i hånden. Lidt sex and the city agtigt? Måske?
”Miles, I’m off now,” han kom smilende ind og kyssede mig på kinden.
”Nooo, why now? We were going to get this place cosy!” sagde jeg og tog armene omkring ham.
”Sorry sweets, I’ve got to go.”
Han kyssede mig og gik så ud ad døren. Hans hoved dukkede igen op i døråbningen.
”I love you,” sagde han og smilede.
”I love you to Nick,” sagde jeg og vinkede. Han forsvandt. Jeg sukkede og så rundt i lejligheden. Tid til at finde et askebæger!
Det var egentlig ikke altid lige fedt at være kæreste med en bartender på en af Londons hotteste clubs? Specielt ikke når man er journalist.
Han tager af sted klokken 8 om aftenen og kommer hjem klokken 10 om morgenen. Der ligger han sig til at sove til cirka klokken 5. Jeg tager af sted klokken 9 og hjem klokken 6.
2 timer om dagen til os begge to. Det var engang imellem hårdt at holde det hele ved lige? Men vi klarede den. Det var meningen vi skulle være sammen! Han var alt hvad jeg havde drømt om! Næsten da.. hans musik-, kunst-, ja endda vinsmag var stik modsat min. Vi var alt for forskellige. Måske passede vi slet ikke sammen.
Måske…
Jeg vågnede ved lyden af mit vækkeur. Jeg så mig lidt omkring. Beviset på min forgæves læsning af Twilight i går aftes lå på min mave. En åben bog lå og blottede de hvide sider med de sorte pletter, også kaldet bogstaver. Jeg strakte mig og rejste mig fra sengen. Min alt for store, alt for slidte, alt for grimme nattrøje hang ned fra min krop. Jeg tøffede ud mod badeværelset. De hvide klinker føltes rare mod mine bare fødder. Jeg trak min trøje over hovedet og gik under bruseren. Jeg gav mig til at synge. Det lød ligesom lidt bedre i badet. Min idé om at skulle være musiker forsvandt for 5 år siden. Siden dengang har jeg kun sunget i badet. I får historien senere. Jeg slukkede bruseren og vred mit hår. Jeg svøbte mig ind i håndklædet og fandt min hårtørrer. Jeg havde allerede fyldt et helt skab op med ting herude. Jeg vendte hovedet ned ad og mærkede den varme luft brænde i nakken.
”Morning,” sagde jeg og stak hovedet ind i makeuppen hvor Christie sad.
”Hi hun! How’s the appartment?”
”Freakin’ awsome!? You need to see my closet,” sagde jeg og fik julelys I øjnene.
“It’s bloody amazing!”
Hun grinede. Hendes øjne blev altid til små sprækker når hun grinede. Hun mindede mig nogle gange om en figur fra de der japanske tegneserier.
”I can’t wait! You haven’t talked about anything else the last three months!”
Jeg smilede. Det var faktisk rigtigt. Siden vi fik fat i lejligheden havde jeg ikke snakket om andet end det skab. Det var egentlig lidt mærkeligt? Det var første gang jeg skulle bo sammen med Nick, og alt jeg glædede mig til, var et skab?
”So how’s Nicky?” spurgte hun og tastede løs på sin laptop.
”Fine I guess?”
”You guess?”
Jeg sukkede. ”Yeah… We haven’t talked a lot.. He was in the living room, and I was in the closet.. I guess that’s why?”
Hun nikkede. “Oh.. So it’s fine between you two?”
Jeg nikkede og så ned I jorden.
”You sure?” hun spurgte meget bekymret.
”Yes I’m sure.. I’ve got to get the script now..”
Jeg gik igen. Tingene gik ikke godt mellem mig og Nick. Det havde egentlig aldrig gået særlig godt? Det var hans skyld jeg droppede at spille musik. Da jeg mødte ham for fem år siden, blev jeg smask forelsket i ham. Vi havde nogle fælles venner, og det var ligesom dem der præsenterede os for hinanden. Han fortalte mig, hvor dum en idé det var at blive musiker, da det var en meget hård branche, og han var sikker på at det ikke var noget for mig. Men hvad fanden vidste han egentlig om det? Det var først nu, 5 år efter, jeg havde tænkt over det. Selvfølgelig var jeg glad for mit arbejde her, men jeg ville gerne ha’ gjort noget ved det musik. Jeg havde drømt om at blive sanger hele mit liv, og gået til sang i 10 år og klaver i 5, og jeg lod det hele forsvinde pga. af en mand. Jeg havde ellers altid været ret feministisk.
”Goodmorning,” Peter’s velkendte stemme lød glad.
”Morning Peter. What’s up?”
”Nothing, accept for a extremly boring day ahead!”
“How can you call it boring? You have to spend it with me?” grinede jeg.
“Exactly..”
“Shut up..” grinede jeg og fandt vores små quecards.
”I need to get some coffee..” sukkede Peter og gik ud efter en kop.
”The Saturdays? Are we gonna interview them?” spurgte jeg Helena der stod for det meste.
”Yeah, they’ll be here in a minute. Why?” svarede hun uden at se op fra sin mappe.
”I’ve known Frankie for the last three years or something? She’s one of my best friends? I can’t believe why she didn’t tell me?”
“It’s quite new actually. We decided it yesterday.” Sagde hun og smilede til mig.
”Oh, that’s why!”
”Yeah, I guess so. Now go to the make-up! We’re on soon!” grinede hun.
“You look nice today,” grinede Peter da han kom ind ad døren.
”Shut up,” smilede jeg og rettede lidt på mit tøj.
”New clothes?”
”mhh,” brummede jeg mens den bløde børste kørte rundt i mit ansigt.
”Nice. Do you want some coffee?”
Lille Peter. Han var altid så betænksom. ”Yes please.”
”Miles!” Frankies velkendte stemme skreg nærmest efter mig.
”Frank!” grinede jeg da hun sprang mig om halsen.
”What the fuck are you doing here!?” sagde hun højt ind i mit øre.
”I’m working here? Doh?”
”Yeah, but I did’nt know that you were working today?” sagde hun chokeret.
“You could have called me?” grinede jeg.
“True, true. But now that you’re here, I actually want to tell you something. Are you soon done?”
Jeg kiggede op på make-up damen som nikkede.
”Yes, now!”
Vi gik ud i det lille køkken lignende rum vi havde ude bag ved.
”Go.”
”I’ve got a boyfriend.” sagde hun og smilede over hele ansigtet som kun Frankie kunne smile.
”WHAT!?”
”I mean it!”
”Of course you mean it!? When, why, WHO!? Who is he!? Tell me, Tell Me, TELL ME!”
“Shut up girl,” grinede hun,” His name is Dougie. Dougie Poynter. He’s in a band called McFly. He’s a bass player. “
“Oh my god.. He sounds sexy.”
Hun grinede højt, “ I knew you would say that! But yeah, he definitely is!”
Jeg smilede.
“How does he look?” spurgte jeg nysgerrigt.
“Well… He’s not very tall…”
“Bad!!” grinede jeg. “
“Shut it! He’s kinda… Masculine looking actually? He has got a very wide neck, and.. Yeah, I can’t describe him. UH! I’ve got a picture!”
Hun fandt sin nyindkøbte iPhone frem fra tasken.
”Here!”
Et billede af en fyr med lyst hår og sammenknebne øjne smilede stort med sine små hvide tænder. Jeg kom helt selv til at smile af det.
”Aww! He’s adorable!”
”No he’s not,” sagde hun chokeret, ”He’s hot!”
”Arh potato,
potato.” Grinede jeg. Hun rystede på hovedet og grinede.
”So, when am I gonna meet him?”
Frankie havde ventet på mig, helt til jeg havde fri.
“Ehm,” sagde Frankie nervøst.
”What? Is there something you haven’t told me?”
Hendes øjne så lidt forvirrede på mig.
”Ehm, kinda. Ehm,” hun kløede sig i håret.
”What!?” sagde jeg irriteret.
”Ehm… I’m moving in with him. Tomorrow. And I was thinking..”
Jeg afbrød hende.
“TOMMOROW!? But? You’ve just told me that you’ve got a boyfriend, and now you tell me you’re moving in with him? Why didn’t you tell me before?”
Hun sukkede. “Because… it was only Una who knew that we were together, and that was because she borrowed my cell when he wrote to me. We’ve been keeping it secret until yesterday when he asked me to move in?”
“Oh my god… You’re going fast! But I am happy for you. It’s been a long time since you’ve had a boyfriend.”
“I know,” sagde hun og smilede. “Do you want to help me move?”
Jeg grinede. “Of course. What time?”
“Miles?”
“Mmm,” sagde jeg imens jeg puttede ting i opvaskemaskinen.
”I was wondering if you wanna go out eating with me tomorrow?”
“Oh my god! It’s your day off tomorrow! Shit!!! I promised Frankie that I would help her move.”
Han så en smule forvirret ud.
”Move?”
”Yes.. Apparently she have got a boyfriend, and now they’re moving in together? It’s kinda odd?”
Han nikkede.
“Yes. Well. We’ll find another day.”
“Really! Oh my god you’re such a treasure!” Jeg slog armene om ham og kyssede ham. Lidt efter slap han.
”Now I’m gonna see some soccer!”
Jeg nikkede og lukkede opvaskeren. ”I’m gonna tjeck my facebook.”
Det var det halvdelen af vores fællestid gik med. Han så fodbold og jeg var inde på mit værelse. Det var egentlig fuldstændig åndsvagt? Jeg burde sidde sammen med ham, slukke fjernsynet og bare snakke med ham. Men det var det vi gjorde for 3 år siden. Det var slut nu. Nu var vi nærmest det gamle ægtepar jeg havde frygtet.
Starten sutter altid, I know, men regner da med at den bliver bedre !!!

_________________

McFly
<33 -------
Always look on the briiiiight side of life ! xD -------
Fic : "Viva La Vida"