heej(:

Jeg er lidt i tvirvl om den, da det kun er den anden længere historie jeg skriver. Derfor ligger jeg lige en progolog ind, så må i bestemme om den skal herind.


Det er alt min skyld


Progolog:

Jeg ved ikke hvem jeg skriver til Danny! Skriver jeg til dig, eller til mig selv? Eller måske skriver jeg bare til den person der gider læse vores historie. Den der vil lære dig at kende. Lære dine fejl at kende. Eller, vil Vide hvilket menneske du engang var.
Danny, det er et år siden du forlod os. Et år siden jeg sidst så dine øjne, og hørte din stemme. Jeg savner dig. Dine venner savner dig, og fansene savner dig. Danny, jeg skriver til dig. Et sidste minde om dig. Hvor end du er i verden ønsker jeg du en dag vil læse dette.

God/dårlig? skal den firtsættes, eller stoppe?

^ Kunne ikke have sagt det bedre, Ditte!
Det er super godt, fortsæt endelig!

Okidoki.
& mange tak. Er begyndt at skrive næste add.

Kom bare med den
den lyder spændene!

Herre spændende !!
Bring it on sista !

jep, luder mega cool xD continue! (: Can't wait for more. Og komme mere ind i det (:

Afsnit 1.

Danny, kan du huske den første gang jeg så dig? jeg var ude at løbe en tidlig morgen, og bestemte mig for at løbe gennem parken. græsset var fugtigt, og det var så tidligt at der ingen mennesker var. parken var helt stille, ikke engang fuglene sang. jeg åndede dybt ind, og drejede ned af en smal sti. Løb langsomt gennem et lille stykke med birketræer. Det var en smuk dag Danny. Det var forår, og jeg var bare glad for at være til sådan en dag. men mit humør skiftede til bekymring, da jeg så en skikkelse sidde op af et træ med ansigtet begravet i hænderne, og en sort guitar ved sin side. Jeg stoppede op, og stirrede i retningen. En svag hulken nåede mig. Have fuglene sunget havde jeg ikke hørt den. Mit gode humør var fordampet. Jeg begyndte at gå hen mod personen. Langsomt sank jeg ned på knæ, og løftede min arm, og lagde den på hans skulder. langsomt løftede han hovedet, og så på mig. Dine blå øjne var rødsprængte af gråd, og dine kinder våde. Jeg smilede til dig, og rakte min hånd frem mod dig. langsomt tog du den, uden at slippe mit blik. Du smilede.
“Hej. Jeg er Emma. Er du okay?”, spurgte jeg, og du slap min hånd.

Jeg ved godt det ikke er så langt, men jeg syntes det passer bedst at stoppe den der.

de skal nok blive længere. er bare ikke lige i 'længe' humør idag.. Errhm ja!

Jeg smider lige det jeg har skrevet nu ind. Ellers ombestemmer jeg mig bare, og sletter det..

Afsnit 2.

Da du ikke svarede mig, satte jeg mig bedre til rette og lod blikket glide ud over stien, og videre ind i skoven. Duggen lå stadig på græsset, og glimrede i solen, mens fuglene var begyndt at synge. Luften var fuld af dufte. Jeg snusede dybt ind, og nød duften af græs, og så mig omkring. Lige ved min side, mellem os stod en enlig mælkebøtte, og lyste op. Jeg smilede, og plukkede den. Det havde altid været min yndlings blomst. Ikke at den duftede godt, men fordi den kunne trængte gennem alt. Selv asfalt. Jeg lod dens fine blade kærtegne min kind, og smilede til dig. Du sukkede dybt, og så på mig.
“Nej,” vi sad lidt i tavshed. Jeg var begyndte at nulre blomstens blade af, og drysse dem ud i græsset, hvor de lå som små gule fjer. Du rømmede dig, og jeg så på dig. Du sad og stirrede ned i jorden, og pillede ved dine negle. Eller resterne af dem.
“Hun gik. Forlod mig, og jeg ved ikke hvorfor. Jeg må have gjort noget galt.”, hviskede du, og jeg drejede hele kroppen for at se på dig. Dit brune hår var filtret, og du havde poser under øjnene. Jeg rakte langsomt ud, og tog din hånd.
“Vil du tale om det?”, spurgte jeg, og da du forvirret så på mig, grinede jeg.
“Hvad?”, du blinkede et par gange, og åbnede munden.
“Du.. Du ved godt hvem jeg er ikke?”, og til det måtte jeg svare nej. For jeg vidste ikke hvem du var, eller om jeg burde vide det. i stedet smilede jeg til dig, og du begyndte at fortælle…

Ohh !!!
Det er altså vildt godt !

Uh, glæder mig til mere.
Det er spændende at høre hvad der er sket!

Jeg tænkte på, om jeg skal ligge et nyt afsnit ind? Er snart færdig med det, så skal det bare læses igennem.