Her er første kapitel af min første (vellykkede) fic(: Håber i vil kommentere den da jeg (som mange andre) er ret nervøs for sådan noget her;) Her kommer den så

Første kapitel:

Jeg var lige kommet til lufthavnen. Jeg skulle med flyet til England. Jeg havde fået en værtsfamilie i London. Jeg skulle på designer skole og havde valgt England som det land jeg ville være i det 2. år. Jeg havde egentlig regnet med at der var nogle andre fra min klasse som påså ville til England, men de ville alle sammen til Paris eller Milano. Jeg fik min billet og kom hurtigt ind i flyet. Jeg kom til at sidde ved siden af en meget tyk dreng og en høj tynd pige med briller. De var begge englændere. Pigen tog sin iPod frem og satte musik på. Det gjorde jeg også. På min skærm rullede teksten “Busted - Losing you” frem. Jeg elskede virkelig den sang. Jeg lænede mig tilbage og nynnede maget lavt med. Da jeg åbnede øjnene igen var den tykke mand i gang med at fråde sin madpakke. Jeg kunne ikke lade værre med at kigge. Aldrig i hele mit liv havde jeg set en dreng spise så grimt som ham. Jeg væmmedes ved synet af hans gigantiske mund fortære hans burger. Adrk!? Drengen kiggede ondskabsfuldt på mig. - What the fuck are you starring at!? Drengen så meget vred ud. - Øhm… Øhm… Jeg vidste overhovedet ikke hvad jeg skulle svare. Pigen med brillerne havde åbenbart hørt efter hvad manden sagde til mig. - She’s looking at you eating you’re burger you idiot! Now leave her alone Peter. Drengen gryntede og vendte sig om. Han begyndte at snakke med de andre i flyet. Jeg fandt ud af jeg var havnet midt i en eller anden kæmpe familie tur. Den tykke dreng snakkede med en anden dreng. Jeg kunne høre de bagtalte pigen ved siden af mig.

Da jeg kom ud af flyet så jeg pigen komme gående. Jeg havde lyst til at løbe over til hende og sige tak fordi hun sagde det der til drengen ved siden af mig. Pludselig kunne jeg høre nogle kalde på mig. Det var familien Willis. Jeg gik hen til dem. - Hello Mille. Sharon Willis kom hen og gav mig en krammer. Hun var moderen i familien. - Welcome to England. We have been looking forward for you to come. Andrew kom hen og gav mig hånden. Han var faderen. - Let me take your lugage. Jeg havde mødt familien Willis for et stykke tid siden. Lige fra første gang jeg mødte dem kunne jeg lide dem. Deres datter Lily på 5 år kom hen med en buket blomster til mig. - These are for you sagde hun genert. Jeg smilede til hende. - Thank you so much! They are beautiful! Hun fnisede og løb efter sin far.

Da vi kom hjem til huset fik jeg et helt sug i maven. Jeg kunne slet ikke fatte at jeg skulle bo her et helt år! Andrew bar mine ting op på mit værelse. Jeg gik ind og smed mig på sengen. Jeg var død træt efter den fly tur. Jeg kiggede på mine kufferter. Jeg måtte nok hellere lægge mit tøj ind i skabet. Jeg rejste mig og kiggede ud af vinduet. Jeg kunne se hele gaden fra mit tag vindue. Jeg stak hovedet ud og trak vejret dybt. Jeg måtte vænne mig til storby lugten. Selvom det her var i det vestlige London var der stadig meget bil støj og fabrikslugt. Jeg kiggede ned på fortovet. Der kom en mand gående med sin hund. Han var på vej hen på den åbne græsplæne lige ved siden af huset. Jeg kiggede lidt på dem. Det var en labrador. Manden slap den løs. Han kastede en bold og hunden løb glad efter den. Jeg smilede ved tanken af mine hunde derhjemme. Jeg savnede dem. Jeg savnede alle mine dyr! Hunden fik øje på mig og begyndte at gø. Manden kiggede op mod mit vindue. Han smilede og vinkede til mig. Jeg vinkede tilbage. Manden grinede og kastede bolden igen. Den fløj meget langt. Da hunden fik fat i den lagde den sig på jorden. Manden grinede. - Nooo! Flea! Come here! Come’on! Give me the ball!

glæder mig MEGET til at høre mere
weeeee!

Også mig, det er rigtig godt
Kunne bare godt bruge en anelse flere følelser

Mere snart ?

Tak:D

Skal nok putte flere føelser i det næste kapitel;) Syns bare det var lidt svært at starte op, men tusind tak for rådet:D

ja rigtig godt. :b
og gad vide hvem 'manden' er? XD Mere snart, men ja husk lidt flere følelser, ellers er der ikke mere at sige, godt første afsnit.

Lyder som en god start Ligesom de andre glæder jeg mig også til mere, og det med føelserne skal nok komme

Er i fuld gang med at skrive næste kapitel

Så er 2. kapitel klar. har prøvet at tage imod det med føelserne og håber det er blevet godt!

Kapitel 2.

Jeg var lige vågnet. Jeg gned mig i øjnene og så på uret. Klokken var halv 10. Jeg sukkede og smed mig ned på puden igen. Jeg gad ikke stå op. Jeg havde bestemt mig for at jeg skulle ud og løbe i dag. Jeg gad virkelig ikke! Måske skulle jeg hellere lade være? Nej jeg skulle!? Ellers kunne jo altid bare gå en lille tur i parken. Jeg rejste mig og tændte for mit anlæg. Der sad green day deri. Jeg skrålede alt hvad jeg kunne med på basket case. Min rustne morgen stemme gik rimelig tit i overgang og jeg valgte bare at tie stille. Jeg kunne simpelthen ikke klare når folk sang falsk eller at jeg selv gjorde det. Jeg gik ud på badeværelset og klaskede vand i hovedet på mig selv. Jeg satte mit hår knold og sukkede. Jeg måttet hellere komme af sted. Jeg tog mine høretelefoner og min imod og gik udenfor.


We don’t fight faaaaaiiiiiiiiirr! Fall out boy dunkede i ørene på mig. Jeg gik i raskt tempo igennem parken. Jeg kom lidt til at tænke på dengang jeg havde idræt i skolen hvor mig og min veninde gik og rappede hele vejen. Jeg smilte ved tanken. Pludselig så jeg ham manden igen. Manden med hunden. Jeg holdte en lille pause og stod og så på ham. Hunden var meget fjollet. Der var nogle piger der sad og hviskede om ham på en bænk. Jeg slukkede musik for at prøve at høre hvad de sagde. Jeg er jo ret nysgerrig. - Oh my god he’s so cute! Pigerne fnisede og kiggede over på ham. - The cutest guy ever! Jeg kiggede lidt på manden. Han så da ikke helt tosset ud? Jeg lå mærke til det tøj han havde på. En grøn hurley trøje, stump bukser, en kasket, tennissokker og store sko. Lidt blink 182 agtig? Han hoppede rundt med hunden. Pigerne sad stadig og fniste over ham. Han kiggede over på dem. Derefter på mig. Han rystede på hovedet og smilede. Jeg grinede igen. Jeg havde lyst til at gå over og snakke med ham. Men hvem fanden gider at snakke med en der lugter godt og grundigt af sved? Ikke mig i hvert fald. Han kiggede på mig og kastede bolden lige i retningen af mig. Jeg greb den. Pigerne kiggede på mig. De vildeste dræber øjne faldt bare lige på mig! Jeg skraldgrinede inden i! Jeg løb over til manden for at aflevere den tilbage. - Hello. Manden smilede til mig. - Hey. I just wanted to give you the ball back. Jeg blinkede til ham. - Well thank you! Flea is very thankfull. I’m Dougie. Han rakte hånden ud mod mig. Hello Dougie. I’m Mille. Jeg tog imod hans hånd. - Mille? Thats a strange name? Jeg smilede. Det var 8. Gang jeg havde hørt det på den uge! - Well thats because i’m from Denmark. Dougie smilede. -Oh! Cool… Sooo…. Ingen af os vidste rigtig hvad vi skulle sige. - So i’ll see you soon? Han gav flea sele på. - Yeah.. Jeg ville egentlig gerne ha’ snakket med ham, han virkede jo rigtig sød? Han vendte sig om. - Ehm Mille? Jeg smilede. -Yeah? Han så ned i jorden. - Do you wan’t to take a cup of coffee With me? Jeg smilede over hele fem øren. - Yeah sure!

Synes det er ret godt Bare bliv ved.. Glæder mig til mere

rigtig godt meget hyggeligt at sidde og læse

Ih tak Var pænt nervøs for den her for syntes egentlig at det ikk blev så godt? Men 3. kapitel kommer snart

Ja et er rigtig hyggeligt. :b hehe. Sød historie, mere snart

Rigtig godt skrevet (:
- Virkelig sød fic!

Super sød historie
Glæder mig til mere ..