Så ninja fans ! (Sorry xD )
er i klar til et "kort" kapitel ?? ;D
Ja det er i kan jeg mærke xD

______________________________________________________________________________________________

Kapitel 25

”Jeg ved ikke hvad jeg skal lave!?” Jeg så opgivende på Anders.
”Jeg har sagt at du bare skal lave hvad du har lyst til!? Har du aldrig leget med modellervoks før?” Jeg rullede en grøn klat og til et æble.
”Mille… Jeg er 27! Gu fanden leger jeg ikke med modellervoks!” sagde han og så dumt på mig.
”Altså vil du hjælpe mig eller vil du hjælpe mig ikke!?” Jeg satte det lille ”æble” op i den lille frugtskål jeg havde lavet.
”Mille kan du ikke komme over D…” Jeg så spydigt på ham.
”Undskyld, kan du ikke komme over HAM på en anden måde?” Jeg rystede på hovedet.
”Modellervoks er det eneste der virker! Eller….” Hans øjne lyste op.
”Ja ja ja!!!” sagde han og smilede stort.
”BELVILLE!!!!” skreg jeg og løb ind på Karolines værelse.
”NEEEEEEEEEEEEJ! Mille for satan i helvede!? Hvorfor ringer du altid til mig når du vil lege med dukker!? Jeg kunne ha’ siddet på en restaurant og spist med en eller anden lækker blondine lige nu!! Men næh nej, jeg er et venligt menneske så jeg gør som du siger! HVORFOR GØR JEG DET!?” Han så irriteret på mig da jeg kom ind med en stor kasse.
”Fordi du er min bedste ven og den eneste der kan hjælpe mig med det her!” sagde jeg og satte den store kasse på bordet med et bump.
”Hvor er AC da!?” spurgte han og viftede med armene.
”I wensyssel!” sagde jeg min bedste bondske accent.
”Jamen… ARGH!!!” han rejste sig hurtigt op.
”Mille søde ven…” begyndte han. Jeg så opmærksomt på ham.
”Hvorfor tager du ikke bare hen og siger til ham at du virkelig elsker ham og lader være med at torturere mig!?” Jeg så forbavset på ham.
”Hvad er det mænd har imod dukker?” Hans hænder knyttede sig sammen.
”MILLE!!!!” råbte han og så irriteret på mig.
”Okay okay… Bare æd mig… Men jeg har jo fortalt dig op til flere gange at jeg ikke kan!!” sagde jeg og begyndte at hive plader op.
”Jamen hvorfor ikke?” Hans stemme var blevet lidt roligere og han satte sig på stolen ved siden af mig.
”Jamen… Jeg kan bare ikke tilgive mig selv .. ” jeg begyndte at sætte vægge op på den lille plade.
”Fint Mille… Lad onkel Anders her fortælle dig en lille historie…”
”Lad være med at kalde dig selv onkel Anders, det får mig til at tænke på en eller anden gammel pervers gris!” sagde jeg og så på ham.
”Jaja… Mille… Jeg har faktisk erfaring med piger der har været utro.” han prøvede at se klog ud.
”Det har du fortalt..” sagde jeg og tog et pink lady fra frugtskålen.
”Der er op til flere piger der har været mig utro…”
”Nej! Det er ikke muligt! Du har ikke en kæreste mere end en uge!” Han så vredt på mig. Jeg tog uskyldigt en bid af æblet.
”Mille hold nu kæft for helvede…” Jeg tyggede omhyggeligt på æblet.
”Mænd tilgiver altså hurtigt sådan noget? Du ville jo ikke ha’ gjort det i virkeligheden vel?” jeg rystede på hovedet.
”Det var vel lidt hans egen skyld?” jeg rystede på hovedet igen.
”Jo det var ham der gjorde dig ked af det ikke?” Jeg nikkede. Han smilede.
”Mille det går nok… Jeg er sikker på han har tilgivet dig!” Jeg tog endnu en bid så saften sprøjtede op.
”Tag ud og find en blondine…” sukkede jeg. Anders smilede over hele ansigtet.
”Jeg elsker DIG!” sagde han og kyssede mig i panden. Jeg kunne høre han tog skoene på.
”Men kom herop i aften! Jeg vil ha’ to cheeseburgere..” sagde jeg og smilede.
”Hvad får dig til at tro at jeg ikke er heldig i aften?” spurgte han grinende.
”What are the odds?” Jeg smilede til ham.
”Vi ses!” grinede han og lukkede døren bag sig.

Jeg satte ”Beach boys” på og skruede højt op. Jeg hoppede rundt i lejligheden. Hele huset var faktisk tomt. Dem nedenunder var i Tyrkiet og hende ovenpå arbejdede om aftenen. Jeg følte mig lidt alene. Det var ikke så tit jeg var helt alene. Men når jeg endelig var, var chancen der for at danse. Jeg skruede op på det højeste på I get around og skrålede med for fulde lunger, imens jeg hoppede rundt og sparkede ud i luften. God til at danse har jeg aldrig været.
Jeg smed mig forpustet i sofaen da den var færdig. Klokken var 16. Jeg tændte fjernsynet og stillede over på boogie.
”Vi er lige i øjeblikket her udenfor Vega i København hvor McFly skal spille deres første koncert i Danmark og der er helt vildt gang i den!” jeg kunne høre alle de syngende fans bag værten.
”Vi er på vej ind backstage hvor vi lige skal snakke lidt med drengene og hvor vi finder ud af hvordan de varmer op. Men først får i lige 10. Pladsen!” Musikken begyndte at spille. Jeg troede ikke de skulle i boogie? Var det så stort at de var kommet til Danmark? Det var det åbenbart. I det samme kunne jeg høre Tom’s smukke stemme synge ud af højtalerne.
”De er vist allerede i gang derinde.” sagde den falsk smilende vært.
”Hi!” sagde Harry’s velkendte stemme. Jeg smilede ved synet af Dougie der stod foran spejlet og lavede ansigter af sig selv. Tom stoppede med at synge og smilede til kameraet.
”Hi there.. Is it now?” spurgte han og viftede det lange hår til siden.
”Yeah..” sagde værten og smilede. Ret falskt igen. Jeg slukkede fjernsynet. Jeg orkede faktisk ikke at se det. Det fik mig både til at savne dem, og at hade mig selv. Jeg lukkede øjnene. Jeg kom til at tænke på alle de gange jeg havde været sammen med Danny. Vi havde egentlig altid hygget os sammen? Altså vi var ikke sådan direkte kærester? Var vi? Halvdelen af tiden havde vi egentlig bare fjollet rundt som en to tosser? Jeg kom i tanke om dengang vi prøvede at være akrobater. Jeg kom til at grine ved tanken om danny’s ”elastiske” krop.

Flashback :

”Oh my god! You’re bendy!” Danny’s hvide tænder blottede sig for mig.
”No I’m not, this huris like hell!!” sagde jeg og prøvede at skubbe Danny væk og få mit ben ned.
”Danny get off!!” grinede jeg højt. Han blev ved med at holde mit ben imod resten af min krop.
”Noo! I like that you’re bendy!!!” sagde han og vippede med øjenbrynene. Jeg rystede på hovedet.
”I’m not an acrobat!” Danny’s øjne lyste op.
”Let’s play acrobats!!” Jeg så underligt på ham.
”Noo Danny!” før jeg fik sagt mere havde han allerede taget cowboybukser af og sat sig ned på gulvet i færd med at sætte benene op bag nakken.
”Danny!!” grinede jeg højt.
”Av av av !” Danny trillede rundt som en kugle på gulvet.
”HELP!!!” skreg han hjælpeløst. Jeg kunne ikke lade være med at grine.
”It was your idea!!!” sagde jeg og kravlede ned for ar hjælpe ham.
”God that was nice!” sagde han og lagde sig fladt ned på jorden. Jeg satte mig overskrævs på ham og holdte hans arme.
”Why?” spurgte han og grinede. Jeg smilede og hev hans trøje op.
”What are you doing?” grinede han og så en smule nervøs ud. Jeg bøjede mig ned og satte mine læber imod hans mave.
”No!! NOT THAT!!!” Skreg han. Jeg tog en dyb indånding og pruttede ham på maven. Han grinede uhæmmet og det lød til sidst som om han ikke kunne trække vejret. Jeg stoppede brat og slap hans arme. Det så ud som om han slet ikke trak vejret.
”Danny! Danny breath!!” sagde jeg og så bekymret på ham. Han smilede til mig.
”I’m okay, dont worry!” Jeg åndede lettet op.
”Don’t do that! I once made my sister faint by doing that!” Han smilede og tog mine hænder.
”Don’t worry okay… I dont pass out that easy!” Jeg smilede.
”Now move!” sagde han og væltede mig af ham.
”No Danny…” sagde jeg da han begyndte at gå i spagat.
”Come on this is fun!!” Sagde han og prøvede at få sine ben helt ned. Jeg rystede på hovedet og gik hen efter en ispose.
”AUUUUUUUU!!!!! MY BALLS!!!!” Jeg grinede og gik ind med posen.

End of flashback.

”Milløøh? Cheeeeeeseeeebuuuurgeeeer!” Anders viftede den halvvarme cheeseburger under næsen på mig. Jeg åbnede langsomt øjnene.
”Hej…” sagde jeg og tog imod den.
”Heller ingen held i aften?” spurgte jeg og pakkede den faktisk ret klamme McD cheeseburger op.
”Nope… Not my type…” sagde han og gumlede på den første big mac.
”Har du overvejet at gå fra de storbarmede blondiner og gå over til brunetter med små kasser?” sagde jeg og grinede.
”Nope. Blondiner med store… Fordele er bedst for mig!” jeg grinede og tog en bid af burgeren.
”Hvad er klokken?” spurgte jeg og så op hvor uret plejede at hænge. Mig og Anders var ved et ”uheld” kommet til at skyde det ned med en fodbold.
”Kvart over 1...” Jeg så chokeret på ham.
”Nå… Jeg faldte i søvn klokken 4?” Han smilede.
”Du var nok træt så??” han tog fjernbetjeningen og tændte på dr1.
”GOOD EVENING COPENHAGEN!?” Tom’s stemme skreg i fjernsynet.
”Or should we say… Gut aiften Kjøøøhbenhaaavn..” Danny’s dårlige dansk fyldte rummet.
”Stil væk!” sagde jeg irriteret og prøvede ikke at se på fjernsynet.
”Nej jeg vil høre deres musik!!” Sagde han og tog fjernbetjeningen ned i bukserne.
”ANDERS!?!?! Du er godt klar over jeg deler det her fjernsyn med 3 andre ikke??” Han nikkede.
”Brintoverilte… det er desinficerende….” Jeg rystede på hovedet og gik ud i køkkenet.
”Det lyder sgu da meget godt?” lød det inde fra stuen og Anders skruede op. 5 colours in her hair’s toner strømmede ud i lejligheden. Jeg kunne ikke andet end at smile. Den sang havde jeg bare hørt mange tusind gange.
”Så nu har jeg hørt dem!” der blev stille i lejligheden. Jeg sukkede og gik ind i stuen igen.

Danny’s POV :

”Where?” AM sighed and looked a bit annoyed.
”Østerbro!”
”I can’t say that?” I said. Danish is a weird language!
”You don’t have to say it! You just have to find it? D’You wanna tell her or not?” I sighed and looked down at the floor.
”Yeah I wanna tell her! Write it down, please..” she took a pencil and scratched down some letters at the paper. some of them, weird letters!!
”Here you go! R’you sure you wanna do this?” she asked in a nervous voice.
”Of course he is sure about it!” Harry said without taking his eyes of the game.
”He have been planning this for years!” Tom nodded.
”Yeah… You should definitely do it dude…” he said and ate some crisps.
”Doug, what do you think?” AM asked and laid her arms over cross.
”I’m neutral…” he said and looked quite innocent. She looked despairing at him.
”What did you say it was called again?” I asked and turned the paper against her.
”ØSTERBRO!!! For the hundred fucking time!!” she yelled.
”Okay… I’m leaving…” She went into their hotel room.
”So what do you think Doug?” Harry asked and took a handful of Tom’s crisps.
”Dude?” Tom said and looked like someone killed his cat.
”GO FOR IT!!” Dougie yelled and forgot all about the game.
”Why??” I asked and sat down in the couch.
”3 reasons! 1. If you’ll get married, I won’t be the oldest any more! 2. You and Mille is perfect for each other so why not? And 3... I haven’t got a third reason?” Harry laughed and took another handful of crisps. Tom hit him over the hand so the crisps flew all over.
”Dude what’s wrong?” he asked and looked surprised at Tom.
”MY CRISPS !!!!!!!” Tom yelled and moved the crisps to his other side.
”NOOO !!! I lost? How come??” Dougie asked and looked despaired at the screen.
”You suck mate!” Harry said and tried to sneak his hand behind Tom’s back.
”MY CRISPS!!!!” Tom screamed and jumped on Harry.
”No children don’t fight!!” Dougie screamed and joined them.

Mille’s POV :

”Anders?? ANDERS!!!!” råbte jeg og ruskede i ham.
”Hva.. Hvad??” sagde han og gned sig søvnigt i øjnene.
”Du sover! Klokken er 12.” sagde jeg og satte mig ved siden af ham.
”Var den ikke 3 sidste gang vi så på uret?” sagde han og satte sig op.
”Om morgenen fjols…” sagde jeg og tog mine sokker på. På en eller anden måde får jeg altid mine sokker af når jeg sover?
”Nååååå!” Han uglede i sit hår for at få det til at sidde bare den mindste smule normalt.
”Morgenmad?” spurgte jeg og gik ud i køkkenet.
”Behøver ikke! Har en halv big mac fra i går!” sagde han og fandt den kolde klistrede burger frem.
”Fuck det der er klamt det ved du godt ikke?” sagde jeg og så ud af vinduet.
”I’m gross? Deal With it?” sagde han og smilede. Jeg så ham slet ikke.
”Fuck…” hviskede jeg. Han så forbavset på mig.
”Fuck hvad?” spurgte han og gumlede højlydt.
”Fuck, fuck, fuck, fuck, FUCK!!!” råbte jeg og løb ud på badeværelset.
”Hvad? Mille? Hvad er der galt? Hvis det er kvindeproblemer kan du også fortælle mig det?? Jeg leger jo med dukker?” kunne jeg høre Anders stemme sige udenfor døren.
”Anders?” sagde jeg og rodede i vasketøjskurven. Jeg blev nødt til at finde noget tøj der ikke lugtede af danse-sved og nat-ånde.
”Ja hvad er der?” svarede han og bankede på døren. Pludselig hørte jeg ringeklokken.
”ANDERS DU MÅ IKKE…” skreg jeg.
”Jeg åbner lige døren!” råbte han tilbage.
”NOOOO!!!!” Skreg jeg og flåede døren op kun iført bh og nederdel. Jeg løb ind igennem stuen. Jeg stoppede op midt på gulvet da jeg så den åbne dør.
”Hi!” sagde Anders og smilede stort. Jeg så chokeret på ham. Han så ligeså chokeret på mig.
”Tøj Mille?” grinede han. Jeg rystede på hovedet.
”Is this the wrong time?” jeg så på Danny der stod i døren. Hans øjne så helt mærkelige ud.

PAPRIKA !! (Vi tager lige krydderirækken xD )
Syns lige det var et godt tidspunkt at stoppe på xD
Men hva syns i ?? ;D <3

haha jeg blir altid så glad når jeg læser din fic Mille...
Du skriver på sårn en sjov måde...
Mere snart tak XD

Ej, seriøst! Det er tortur når du stopper lige der Mere meget snart ?

Don't stop there! Er nød til at vide hvad der sker! Super godt Mille (selvføælgelig), den her fic gør bare en så glad

Årrh tak allesammen
Er glad for at i kan lide den
Og syns det er rart i blir glade af at læse den !!!

Er igang med at skrive det næste
Regner med det bliver det sidste add

Noo ikke det sidste! ö
Din fic er så herre genial! xD men så har den også bare at ende godt! Og Danny Har bare at lade være med at tro at Anders og Mille har noget sammen for så. grrr. (:

Haha, hvor er I søde allesammen (;
Men jo det bliver desværre (tro det eller ej, jeg kommer til at savne at skrive den her fic xD ) nok det sidste kapitel... Men det skal nok snart komme Er i fuld gang med det !!! Har jo ferie imorgen så mon ikke der er nok tid til at skrive xD

Så piger.... Here comes the end

_______________________________________________________________________________________________

Kapitel 26

”No of course not!” sagde Anders. Han havde bare ikke fattet en skid !! Danny så skuffet på mig. Jeg så ned i jorden. Jeg vidste jo godt jeg ikke havde gjort noget galt! Og hvorfor skulle jeg ha’ gjort noget galt? Vi hvade jo ikke været sammen i 7 år!?
”What are you doing here?” spurgte jeg og prøvede på at se ham i øjnene. Hans øjne var nærmest frosset fast til mig. Jeg kunne slet ikke have det!
”I needed to talk to you..” sagde han stift. Jeg så ham i øjnene. Det hele blev ligesom for meget.
”Well then talk!” sagde jeg. Måske lidt højt. Okay jeg råbte. Anders’ ansigtsudtryk forandrede sig. Måske begyndte han at forstå nu?
”Maybe I should just go?” sagde Anders og så lidt nervøs ud.
”Yeah maybe you should?” sagde Danny og så irriteret på ham. Jeg kunne mærke at jeg begyndte at ”koge over”. Mit temperament var blevet værre på det sidste.
”WILL YOU JUST SHUT UP!?” skreg jeg. Han så forskrækket på mig. Anders lavede det ansigtsudtryk der bare sagde ’ohhh den var ikke god… Løb før hun æder dig!!’
”Anders is my friend for gods sake!? It’s not like we’re together? And if we were together it wouldn’t be any of your business!? Danny i haven’t seen you i 7 years!? And by the way you broke up With me!” den sidste sætning var jo ikke helt rigtig. Det var jo egentlig mig der ødelagde det hele? Eller var det? Det var jo hans skyld jeg gjorde det? Men jeg kunne selvfølgelig bare lade være med at opføre mig som et barn!
”What!? I broke up With you!?” Der kom den.
”I didn’t!? You were the one who cheated on me!?” råbte han. Anders så irriteret på Danny.
”She did not…” prøvede han. Men Danny afbrød ham.
”Shut up!” hvislede han.
”No you shut up! Mille did not mean to..” blev Anders ved.
”You dont know anything about this!” sagde Danny og bed sine tænder sammen. Jeg så forvirret til. Hvorfor var Anders egentlig ikke gået endnu?
”Oh I do! Actually i think I know a lot more than you do!” svarede Anders tilbage. Danny så irriteret på ham. Hvad ville han egentlig?
”Oh yeah? Well… You weren’t there!?” prøvede Danny, men man kunne høre argumenterne var dårlige.
”Will you two just shut up!?” røg det ud af munden på mig. De så forbavset på mig.
”Anders for the love of god, GET OUT!! And Danny will you just stop arguing With Anders and tell me what you wanted to say!?” Anders smilede svagt.
”Vi ses!” sagde han og gik ud af døren. Han skubbede Danny hårdt i skulderen da han gik igennem døren.
”Did you see that!?” sagde Danny og lignede Dougie når Jazzie fik Tom og Harry på sin side. (Hvilket skete ret tit!)
”Aw don’t be such a baby!” sagde jeg og trak ham indenfor.
”Are you going to yell at me again? Or tell me it was my fault? Because then I’m leaving?” spurgte han og tog hænderne i jakkelommen.
”Of course I’m not.. You came here to talk and I just started to yell?” sagde jeg og vippede på fødderne.
”Noo… Or… Yeah you did…” grinede han. Jeg skubbede til ham. Han grinede.
”So… What were you going to talk to me about?” spurgte jeg og fik kriller i maven. Der skulle nok ske noget godt! Det kunne da ikke passe han havde fundet min adresse bare for at sige farvel?
”Ehm… I just wanted to say goodbye?” Jeg så ned i jorden. Jo det kunne det så.
”Well… Goodbye?” sagde jeg og prøvede på at grine. Jeg var faktisk en smule skuffet?
”Ehm…” sagde han og kløede sig i nakken.
”I promised AM to tell you that you can come visit anytime! Doug think you should meet James another time.. You were the one who got Them to the hospital?” Jeg nikkede.
”Tell Them that i will…” sagde jeg og smilede svagt. Han nikkede. Vi stod et lille stykke tid og så ned i jorden. Pludselig så han på mig igen. Han trak mig ind til et lille akavet knus. Han slap mig før jeg overhovedet rigtig nåede at deltage og gik ud af døren. Helt alene, i undertøj, i lejligheden. Jeg lukkede øjnene og mærkede at jeg rent faktisk frøs. Jeg tog tæppet fra sofaen og slog det om mig. Jeg så ud af vinduet. Hvorfor gik han også så hurtigt!? Nu fik jeg jo slet ikke sagt noget ordentligt til ham! Jeg rystede på hovedet. Jeg tog fat i min telefon og fandt Danny’s nummer.
”Hvis han har fået nyt nummer kværker jeg ham!” sagde jeg til mig selv og rystede da jeg trykkede på kald op. Jeg satte telefonen op til øret og vippede med foden.
”DANNY YOUR PHONE IS RIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIINNNNNGGGGGGGIIIIIIIIIIINNNNNGGGG!!!!” den skingre ringetone gav genlyd ude i gangen. Jeg kunne kende stemmen der råbte. Tom. Jeg så forbavset på døren. Jeg lagde på og gik hen for at åbne døren. Danny stod med et mærkeligt ansigtsudtryk og prøvede at stoppe den ringende telefon. Jeg så underligt på ham.
”New phone?” grinede han svagt. Jeg grinede svagt og så på ham et lille stykke tid.
”Why are you still here?” spurgte jeg. Jeg tror det var det spørgsmål han frygtede.
”I still need to talk to you…” sagde han svagt. Jeg smilede.
”Come in…”


Han satte sig forsigtigt i sofaen. Jeg kom ind med to glas Ribena.
”Sorry, don’t have anything else?” sagde jeg og grinede. Han smilede nervøst.
”It’s okay..” svarede han og foldede hænderne.
”We don’t wanna have beer in the frigde when Caroline is here.. One time we had a bottle of champagne in the frigde, and she drank quite a lot of it!!” sagde jeg. Han smilede svagt. Jeg så mig lidt utilpas omkring. Jeg skal holde op med at pludre løs!!
”So you wanted to talk to me?” sagde jeg for at bryde stilheden. (Som kun havde varet i 10 sekunder.) Han nikkede.
”Yeah ehm…. Well I wasn’t quite prepared on doing it now? I was actually just waiting for me to grab myself together? But.. Yeah Tom played With my phone last night so i got quilte a shock when you called…” det sidste grinede han. Jeg smilede.
”Well… So did I!” Han smilede.
”But.. Ehm…. I wanted to tell you that ehm….” Jeg fik kriller i maven. Der var mange tanker i mit hoved på det tidspunkt!
”Yeah.. Ehm.. Mille… You know.. Ehm…” KOM NU TIL SAGEN MENNESKE!?
”Yeah Mille… Ehm… I Love you…” Jeg havde det som om jeg var en ballon der blev prikket med en nål i.
”Well… You already know that? Ehm… Yeah… I love you…” han så mig i øjnene. Jeg prøvede på ikke at smile helt vildt.
”Well… Yeah I knew…” sagde jeg og grinede svagt. Han så stadig bare på mig.
”Yeah.. So we both know that now… Now I’ll go home?” sagde han og rejste sig. Jeg så forbløffet på ham.
”Now?” Han nikkede.
”Yeah I’ve told you what i wanted to tell you now so… I’ll go home before I’ll get sentimental!” sagde han og gik hen imod døren.
”Say bye to the others for me!” fløj det ud af munden på mig.
”I will…” sagde han og smilede. Jeg smilede tilbage.
”Bye..” sagde han og gik ud af døren.
”Bye…” hviskede jeg. Hvad lavede jeg? Løb dog efter ham!? Jeg så hurtigt rundt i stuen. Hættetrøje! Jeg hev den over hovedet tog min klip-klapper på og løb ud. Han var kommet ned af trappen. Jeg løb ned af den lange trappe og kastede nærmest mig selv ud af døren. Jeg kunne se ham lidt væk.
”DANNY!” skreg jeg og løb hen imod ham. Han så mærkeligt på mig. Jeg stoppede forpustet en halv meter fra ham.
”I love you too..” pustede jeg. Han smilede. Jeg prøvede på at smile men måtte bøje mig sammen af træthed. Det var for længe siden jeg havde løbet. Han grinede og bøjede sig ned til mig. Jeg så på ham.
”You didn’t have to tell me… I already knew….” sagde han og satte mit hår om bag øret. Jeg bøjede mig ind imod ham og kyssede ham. Mine ben var ved at knække sammen. Både på grund af løberiet og på grund af det her. Det var utroligt at man kan savne sådan noget så meget! Men der var noget specielt over Danny. Den måde han ligeså stille kørte hånden over ryggen på en. Puha. Det gav en mere gåsehud end to sportshaller fyldt med gæs!! Han hev sig lidt væk.
”nooooo!” sagde jeg ynkeligt og blev ved med at ha’ lukkede øjne. Han grinede.
”Open..” sagde han og satte begge hænder på begge sider af mit ansigt. Jeg åbnede dem og fik øje på de skæve tænder og den brede mund. Jeg smilede og lænede mig ind imod ham. Han skubbede mig blidt væk.
”Mille! Stand up! Or else i can’t do this!?” sagde han og grinede.
”Do what?” smilede jeg nysgerrigt. Han så sig omkring i gården. Han satte sig ned på knæ. Mine øjne store.
”Danny…” sagde jeg nervøst. Han smilede og hev en lille grøn æske frem fra hans lomme.
”Marry me…” sagde han og åbnede æsken. Jeg blev helt overvældet. Jeg smilede.
”Danny, you….” sagde jeg og grinede nervøst.
”What are you talking about?” Han grinede.
”Marry me!” Jeg blev helt alvorlig. Hans grin forsvandt.
”What?” Det blev helt slørret for mine øjne. Jeg tørrede hurtigt tårerne væk.
”Mille say something?” Jeg rystede på hovedet.
”I…”
”You what!?” sagde han utålmodigt.
”I can’t…” Hans ansigt forvandlede sig helt. Tårerne løb ned af mine kinder.
”Oh… ” sagde han og lukkede æsken igen.
”Danny…” jeg satte mig ned på hug til ham.
”I’m sorry it’s just..”
”You said you loved me…” sagde han stille og så ned i jorden.
”I do! And it’s not because i don’t love you? I’m just… I can’t leave Denmark now can I?” sagde jeg grådkvalt. Hans øjne blev slørrede.
”My opinion?” grinede han svagt. Jeg rystede på hovedet.
”No… But Danny… You already know my opinion about marrige?” Han nikkede.
”Then why did you ask?” spurgte jeg og tog ham i hænderne. Han trak på skuldrende.
”I was stupid enough to think that you changed?” sagde han og smilede.
”I have.. Just not in the good way..” Han grinede svagt.
”Danny… I really do love you… But i also love this? You know… Denmark?” Han nikkede.
”I know… But… I can’t move here either? But.. I wanna have you next to me every day?” sagde han og gav min hånd et klem.
"And so do I? But... It wont work? I can't leave this?" sagde jeg og følte mig ret latterlig? Jeg sad på hug.. På et fortov... Med en mand jeg var dybt forelsket i... Nederen...
"I know, but I can't leave the guys either?" Jeg rystede på hovedet.
"Go back to UK... I'll come visit you every single holiday?" sagde jeg og så ham i de blå øjne.
"you promise?" spurgte han og så på mig som et lille barn
"i promise ! and i'm sure you find a girl for you. and so will i... but it will be a boy unless i turn in to a lesbian!" smilede jeg og prøvede at gøre situationen mere behalig
"Dougie would love that!" sagde Danny. Han så ikke på mig mere.
jeg lagde en arm omkring ham, men han rystede den af sig igen
"Danny..." sagde jeg og så opgivende på ham. Han så stadig ikke på mig.
"Look at me?" sagde jeg og prøvede at få ham til at se på mig. Han rev sig væk og så ud mod vejen. Jeg tog fat i hans kæbe så hans kinder poppede op.
"WHEN YOU LOOK ME IN THE EEEEEEYYYEEEESSSS!!!" begyndte jeg at synge. Jeg vidste han hadede den sang.
"TELL ME THAT YOU LOOOVE MEEEE!!!" sang jeg så falsk som overhovedet muligt.
"Mille.." sagde han og så irriteret på mig.
"NANANNANA ALL RIGHT !!" sang jeg videre og begyndte at lege "boyband". Jeg kunne virkelig ikke teksten!
"Mille..."
"WHEN YOU'RE RIGHT HERE BY MY SIDE!?" sang jeg og smed mig ned på fortorvet. Han kunne ikke lade være med at grine.
jeg kiggede på ham og han tav igen. Jeg tog ham i hånden igen.
”I’m gonna miss you asshole…” grinede jeg svagt. Han smilede.
”I’m gonna miss you too…” han så ned i jorden. Jeg kunne mærke den kolde efterårsvind var begyndt at fryse mine halv bare fødder af.
”I need to go now…” sagde Danny og begyndte at rejse sig.
”The plane…” Jeg nikkede.
”It’s okay.. Say bye to all of Them…” sagde jeg og lagde armene over kors.
”I will… Bye?” sagde han og så på mig. Jeg fangede hans blik. Jeg stillede mig på tæer og tog omkring hans hals. Han kyssede mig i panden. Jeg lukkede øjnene og følte hans krop imod min en sidste gang. Han slap mig ligeså stille og jeg sank tilbage på jorden. Han sukkede.
”I’ll see ya…” jeg nikkede. Jeg slap hans hånd.
Han vinkede til mig før han kom helt ud af gården. Jeg vinkede tilbage.

AM’s POV :

”Where the hell is he!?” sagde Tom utålmodigt.
”Relaxe.. He’ll be here any minute.” sagde Dougie og vuggede James fra side til side.
”He just had to purpose to Mille!” sagde Harry og hoppede. Jeg smilede og så ud mod gaten. Danny kom løbende med den store kuffert på slæb.
”DANNY!!” råbte Tom nærmest overlykkelig. Danny kom forpustet over til mig.
”When’s the wedding?” sagde Harry og smilede over hele fjæset. Danny’s ansigtsudtryk blev hurtigt trist.
”What?” spurgte jeg og gik tættere på ham.
”She said no…” sagde han stille og så op på skærmen.
”WHAT!?” udbrød vi alle i kor. Han nikkede.
”No…” Jeg kunne mærke jeg blev helt vred inderst inde.
”Don’t get mad..” sagde Danny. Jeg vidste han hentydede til mig.
”We’re still friends… She promised to come visit us every single vacation?” et lille smil kom frem på hans læber. James hulkede utilfreds.
”But it’s okay… It was proberbly the best for both of us…” sagde han og tog hænderne i lommen.
”But let’s get into the plane!” sagde Danny og begyndte at gå. Vi stod alle sammen helt målløse tilbage. Han tog det helt roligt? Han vendte sig om og så utålmodigt på os.
”Come on guys? I wanna go home to Bruce!!!” Jeg smilede til ham og tog Dougie i hånden.
”Back to the UK..:” sagde Tom glad og gik efter Danny. Jeg så en sidste gang tilbage på lufthavnen. Back to the UK..






Danny og jeg er stadig gode venner. Sådan set bedste venner. Hver ferie når jeg skal til England er bare højdepunktet på året. James er efterhånden blevet en stor dreng. 6 år… Begynder i skole efter sommerferien. Siden da er det ikke kun Dougie og AM der er blevet forældre. Tom er også blevet far til to piger, Ann og Emma. Harry er blevet gift med en pige fra Skotland. En fan. Danny har også fået en familie. Han fandt en pige som var bedre for ham end jeg var. Cathrine. Da jeg hørte det blev jeg selvfølgelig jaloux, men det er helt okay nu. De har fået en rimelig stor familie. Cathrine havde to børn i forvejen og der er et nyt et på vej. De bor sammen i et stort hus i nærheden af Manchester sammen med børn, Bruce og Bob. En hyggelig lille familie. Drengene spiller stadig i McFly og har stadig ligeså mange fans som for 10 år siden. Måske endda flere. De bor stadig ikke særligt langt fra hinanden og har stadig et af de bedste forhold som venner kan få.

Hvad angår mig… Ja hvad angår mig… jeg er efterhånden blevet ældre selvfølgelig. Jeg bor i udkanten af Roskilde og er i gang med min fjerde bog. Jeg arbejder samtidigt stadig som Journalist, men bøgerne har ligesom overtaget min tid. Jeg bor på en gård med mine tre hunde og så min kæreste David. Jeg er stadig ikke blevet gift og vi har heller ingen planer om det!
Tiden er efterhånden begyndt at gå stærkt og det er snart sommer. Tid til England, Manchester og vennerne. Ikke mindst Danny. Inderst inde ved jeg godt at det er lang tid siden, men jeg har selvfølgelig stadig føelser for ham. Men det er ikke noget man kan gøre noget ved. Jeg må bare leve med det jeg har og det er jeg ærligt talt glad for.

________________________________________________________________________________________________

Så.... Det var så den fic..
Puha det er jo nærmest forfærdeligt at afslutte den xD
Men undskyld slutningen, blev lidt... Dårlig

Men hvad syns i så om denne slutning?
Tell me xD

Virkelig godt skrevet! Grinte da hun begyndte at synge på gaden Men jeg er nok en happy ending sucker, så jeg ville have have ønsket at sagde JA til ham Anyway, ægeligt at den er slut, den var virkelig god!

MILLE!!!
Hvordan kan du gøre det?! Jeg har lyst til at sætte mig til at tude - lige på stedet!!
Jeg forlanger en to'er!!! (selvom det nok bliver lidt svært) og ellers forlanger jeg en ny fic! JEG MÅ HAVE MERE!!!